Japanske øhav, Øgruppe i Østasien, Japan

Denne øgruppe er en kæde på mere end 6.800 øer i Østasien, der strækker sig omkring 3.000 kilometer fra nordøst til sydvest. De fire største landmasser er Honshu, Hokkaido, Kyushu og Shikoku, forbundet med broer, tunneler og færgeruter.

Øernes isolation gennem mange århundreder tillod en særpræget civilisation at udvikle sig, mens den selektivt absorberede viden fra Kina og Korea. Kontakt med europæiske handelsmænd begyndte i det 16. århundrede, hvilket senere førte til en lang periode med afsondrethed indtil genåbningen i midten af 1800-tallet.

Mange kystsamfund i denne økæde følger stadig sæsonbestemte fiskekalendere og fejrer høstfester knyttet til havet. Besøgende bemærker, hvordan lokal arkitektur reagerer på tyfoner og jordskælv, med lave taglinjer og fleksible trærammer designet til at bevæge sig med jorden.

Rejser mellem hovedøerne er afhængige af et netværk af højhastighedstog og færger, der også når mindre beboede øer. Besøgende bør holde øje med vejrforholdene, da tyfoner i sensommeren og det tidlige efterår kan afbryde forbindelser.

Mere end 100 vulkaner i denne økæde er stadig aktive og former landskabet og giver varme kilder, der bruges til badning i mange regioner. Beliggenheden på Stillehavets ildring forårsager hyppige jordskælv, så bygninger og infrastruktur er specielt designet til at reagere.