Grotta di San Biagio, Hulekirke i Castellammare di Stabia, Italien.

Grotta di San Biagio er en udgravet grotte i Castellammare di Stabia, der strækker sig cirka 27 meter i længden og 3 meter i bredden. Det indre er opdelt i en indgangshal, et centralt skib med fire nicher langs siderne og en apsis for enden.

Grotten begyndte som et romersk tufbrud, før den blev omdannet til en tidlig kristen gravplads mellem det 5. og 7. århundrede for en adelig familie. Dette skift fra stenudvinding til hellig gravplads viser, hvordan rummet blev genbrugt over tid.

Væggene bærer lag af fresker, herunder en byzantinsk Madonna med barn fra det 8. århundrede. Disse malerier viser den religiøse kunst, der var vigtig for dem, der samledes i dette underjordiske rum.

Adgangen til grotten har været begrænset siden 1695, hvor en biskop lukkede den på grund af kriminel aktivitet i området. Besøgende, der er interesseret i stedet, bør tjekke lokal information på forhånd, da aktuelle forhold og besøgsmuligheder kan variere.

Arkæologiske udgravninger i 1950 afdækkede talrige kristne begravelser med romerske teglsten, hvilket viser, at grotten tjente som gravplads i forskellige tidsperioder. Disse fund viser, hvordan romere og tidlige kristne brugte samme sted til deres respektive behov.