Tomb of Giovanni and Piero de' Medici, Renæssancegrav i San Lorenzo, Firenze, Italien

Gravstedet for Giovanni og Piero de' Medici er et værk i marmor, bronze, porfyr og serena-sten af Andrea del Verrocchio, anbragt i mellemrummet mellem venstre tværskib og Det Gamle Sakristi i San Lorenzo i Firenze. Porfyrsarkofagen hviler på en sokkel med løvefødder og bronzeslyng, med en medaljon af grøn serpentin i en bronzekrans i midten. Et bronzegitter, der efterligner et flettet reb, dækker åbningen, og låget bærer akantusblade og en lille top.

Lorenzo de' Medici bestilte graven hos Andrea del Verrocchio til sin far Piero, der døde i 1469, og sin onkel Giovanni, der døde i 1463; værket blev færdigt i 1472. Verrocchio fulgte den renæssancemæssige buegravtype fra Bernardo Rossellinos Bruni-monument og Desiderio da Settignanos Marsuppini-grav, men placerede sarkofagen under en bue mellem to rum under Medici-patronat i stedet for op ad en væg.

Gravstedet står i passagen mellem venstre tværskib og Det Gamle Sakristi, begge under Medici-patronat, så familien placerede deres døde på jord, den kontrollerede. Bronzegitteret efterligner et tvundet reb, og soklen hviler på virkelige skildpadder, et motiv hentet fra Pollaiuolos Herkules og Antæus. Den grønne serpentinmedaljon følger tabernaklet i Santa Maria a Peretola og Luca della Robbias Federighi-grav.

Gravmonumentet står ikke i selve Det Gamle Sakristi, men i mellemrummet mellem venstre tværskib (Relikviekapellet) og Det Gamle Sakristi, under buen, der forbinder de to rum. Man finder det fra tværskibssiden, hvor bronzegitteret formet som et flettet reb afskærmer åbningen; lyset, der falder gennem dets masker, rammer porfyr og serpentin.

Gravstedet undgår fuldstændigt figurative skulpturer og relieffer, som var almindelige i andre mindesmærker, og stoler i stedet udelukkende på farvet sten og geometrisk form. Denne minimalistiske tilgang var radikal for sin tid og viser, hvordan avantgarde-renæssancekunstnere kunne tænke om at mindes de døde.