Mantua's lakes, Gruppe af forbundne søer i provinsen Mantova, Italien.

Mantuas søer består af tre kunstige vandområder - Øvre sø, Mellemsøen og Nedre sø - der omkranser byen i en sammenhængende ring. De blev skabt ved at opdæmme Mincio-floden og udgør nu et forbundet vandsystem, der definerer byens geografi.

Disse vandområder opstod i 1100-tallet, da lokale indbyggere omdirigerede Mincio-floden for at skabe en forsvarsbarriere omkring byen. Dette ingeniørbedrift blev et permanent træk i landskabet og formede Mantuas udvikling i århundreder fremover.

Søerne forbinder til arven efter Virgil, den romerske digter født i denne region, hvis minde lever videre gennem monumenter og referencer i hele byen. Lokale samfund har længe brugt disse vande som inspirationskilde for kunst og litteratur.

Flere adgangspunkter rundt om vandet giver besøgende mulighed for at gå langs bredderne, tage på bådture eller observere dyreliv fra udpegede steder. Systemet er tilgængeligt fra forskellige dele af byen, hvilket gør det nemt at udforske i dit eget tempo.

Vandsystemet fungerer som et tilflugtssted for trækfugle, der stopper her for at hvile og yngle, og understøtter arter, der ikke findes andre steder i regionen. Denne økologiske betydning går ofte ubemærket hen for besøgende, der mest ser søerne som et historisk træk.