Heraion at the Mouth of the Sele, Arkæologisk sted i Capaccio Paestum, Italien

Heraion ved Sele-flodens udmunding er et arkæologisk sted i Capaccio Paestum, hvor kun de nederste lag af helligdommens bygninger er bevaret, spredt som lysegrå og beige stenblokke og plader på en græsmark. Et lavt trådhegn løber foran stenene, og til højre i området står en lille kasseformet enhed med blågrå panel.

Stedet blev grundlagt omkring det 6. århundrede f.Kr. som et religiøst center for tilbedelse af Hera. Helligdommen gennemgik successive renoveringer og udvidelser, hvilket indikerer dens betydning for de antikke samfund, der beboede regionen.

Kulten for Hera Argiva, beskytterinde for søfart og frugtbarhed, blev varetaget af giftefærdige piger, som vævede en peplos til kultstatuen, ofret hvert år i procession. Her blev fundet en marmorstatue af Hera siddende på en trone med et granatæble i hånden. Kulten overlevede i kristen form som Madonna del Granato, hvis nærliggende kapel gentager granatæblet. De omkring 70 sandstensmetoper er nu i museet i Paestum, ikke på stedet.

Det udgravede område er fladt og ligger bag et lavt trådhegn, med en jordsti og to grå beholdere foran; stenblokkene ses bedst fra stien. Et moderne museo narrante projicerer rekonstruktioner af helligdommen på stedet. Kysten ligger nu omkring 2,3 km væk og floden Sele 1,5 km, så det åbne felt giver lidt skygge midt på dagen.

Helligdommen var placeret ved en flodmunding, hvilket gjorde den tilgængelig for pilgrimme, der ankom ad vandvejen, og forstærkede dens åndelige betydning. Denne placering forbandt indlandske samfund med maritime ruter og skabte et unikt mødested for rejsende fra forskellige regioner.