San Bartolomeo, Kollegiatkirke i Busseto, Italien.

San Bartolomeo er en kollegiatkirke ved det nordøstlige hjørne af piazza Giuseppe Verdi i Busseto, opført i tegl med gotiske og rokokkoformer. Facaden er delt af støttepiller i tre partier, med en stor midterportal omgivet af to terrakottarammer tilskrevet Jacopo de Stavolis' værksted, og et rosenvindue ovenover. Indeni adskiller flersidede piller tre skibe og ti sidekapeller, med rokokostuk af Fortunato Rusca og Carlo Bossi (1753–1754).

I middelalderen stod her en lille kirke viet til San Niccolò. I 1336 lod markis Oberto III Pallavicino, efter at Busseto var blevet hovedstad i Pallavicino-staten, opføre et større tempel viet til sankt Bartholomæus, som blev indviet i september 1340. I 1436 ophøjede pave Eugenius IV kirken til kollegiatkirke ved en pavelig bulle, og året efter begyndte arbejdet på en gotisk bygning af dobbelt størrelse, igangsat af markis Rolando il Magnifico. Da bispedømmet Fidenza blev oprettet i 1601, mistede den mange af sine jurisdiktionsrettigheder.

Det første kapel til højre, oprindeligt viet til sankt Antonius Eremit og nu til jomfru Marias himmelfart, rummer et marmoralter fra 1800-tallet med et alterbillede af himmelfarten malet af Giovanni Evangelista Draghi i 1704. På væggene hænger to oliemalerier: Madonnen med barnet og helgenene Frans og Klara, malet af Camillo Procaccini omkring 1611, og Jesusbarnet med helgenene Bernhardin af Siena, Antonius af Padova og Frans af Paola, udført af Clemente Ruta mellem 1734 og 1741.

Kirken ligger på via Roma 123 ved piazza Giuseppe Verdis nordøstlige hjørne med hovedindgangen mod vest og apsissen mod øst. I 1876 blev gulvet sænket for at forlænge søjlerne, men arbejdet blev standset for ikke at svække bygningens stabilitet – vær opmærksom på tærsklerne. Find marmorpladen fra 1584 i støttepillen til højre for hovedportalen.

I stræbepillen til højre for hovedportalen er der indmuret en marmorplade fra 1584, som mindes mødet i Busseto i 1543 mellem kejser Karl V og pave Paul III. Koret og apsiden har bevaret deres gotiske hvælv fra 1400-tallet med teglribber og fresker af lidelseshistorien malet af Giuseppe Moroni i 1942.