Church of Santa Maria in Solario, Kirke i Brescia, Italien

Kirken Santa Maria in Solario er et kompakt romansk kapel med kvadratisk grundplan og to overliggende rum forbundet af en smal trappe hugget ind i sydmuren. Det nedre rum dækkes af fire krydshvælv, der hviler på et genbrugt romersk marmoralter med indskriften »DEO SOLI / RES PVBL(ICA)«; det øvre rum har en halvkugleformet kuppel og tre små apsiser hugget ind i østmuren. Væggene og loftet er malet med vandrette bånd af fresker af Floriano Ferramola og hans værksted, og midt på stengulvet står en fritstående glasmontre.

Opført omkring midten af 1100-tallet som et toetages relikviekapel i Santa Giulia-klosteret; dateringen bygger på bygningsanalyse, og et tvivlsomt dokument nævner det i 1203. Den øvre sal blev brugt som oratorium og station i klosterprocessionerne. Nedlagt i 1797, genoprettet i anden halvdel af 1900-tallet og indgår siden 1998 i Santa Giulia-museets rute.

Den øvre sal var et stop på klostrets liturgiske processioner, hvor skatten af kors og relikvarier blev båret ind og vist frem. Tre små apsisser hugget ind i østmuren rummede altre for Benedikt, Scholastika og Agata. Den nedre sal har slet ingen malet udsmykning.

Adgang til kirken er gennem Museum Santa Giulia, hvor guidede ture forklarer dens arkitektur og religiøse betydning. Besøgende bør afsætte tid til besøget og være forberedt på at stige op ad flere niveauer forbundet med trapper.

Det nederste niveau rummer et romersk alter dedikeret til solguden, hvilket afslører, hvordan gamle religiøse elementer blev integreret i middelalderlig sakral arkitektur. Denne lagdeling af perioder viser stedets lange historie, og hvordan troende samledes der gennem århundreder.