Basilica of San Pietro de Dom, Tidlig kristen basilika i Brescia, Italien

Basilika San Pietro de Dom lå på østsiden af Piazza del Duomo i Brescia, en lille bygning omkranset af huse mod nord ved den nuværende Via Querini og mod øst ved Via Mazzini. Gulvet lå lavere end pladsen, et tegn på dens alder, og tre skibe blev adskilt af to kolonnader med fjorten søjler hver, alle genbrugte og af forskellig højde, diameter, materiale og farve, de fleste af mørk egyptisk marmor i jernfarve. Miniaturen i Estimo fra 1588 viser en trappeformet facade med en højere midterdel over to lavere sideskibe, et rosevindue og portalen nedenunder.

Baldassare Zambonis krønike, skrevet i slutningen af 1500-tallet, daterer basilikaens opførelse til 600-tallet. En brand i 800 svækkede murene, og en anden i 1096 ødelagde pladsen og kvarteret Porta Bruciata, som fik sit navn deraf; jordskælv fulgte i 1117 og 1142. Mellem 1571 og 1581 hævede Giovanni Maria Piantavigna gulvet til pladsens niveau, åbnede vinduer og byggede et nyt tag med nedhængt loft. Bygningen blev revet ned inden for omkring tyve år for at gøre plads til den nye katedral.

Navnet 'de Dom' kommer fra det biskoppelige domus, biskopens bolig med byens gejstlighed, som stadig kan genkendes i bispeslottet på Via Mazzini bag katedralerne. San Pietro var Brescias sommerkatedral, mens den tilstødende Santa Maria Maggiore de Dom var vinterkatedral. Basilikaen var kendt for sin musik: den havde et orgel og et fuldt orkester, og dens munke støttede instrumentmageren Gasparo da Salò.

Intet af basilikaen står tilbage på stedet: arealet optages af Duomo Nuovo, som blev påbegyndt efter nedrivningen. Seks af dens søjler i mørkt egyptisk marmor, omkring fem meter høje, blev genbrugt i forgården til Villa Mazzucchelli i Ciliverghe, to ved Brolettos indgang ved pladsen og to ved indgangen til Santa Maria della Carità.

Af basilikaens fjorten glatte søjler i mørkt egyptisk marmor, omkring fem meter høje, overlevede flere nedrivningen: to rammer indgangen til Broletto ved piazzaen, to står ved indgangen til Santa Maria della Carità og seks på forgården til Villa Mazzucchelli i Ciliverghe. Kirken havde også et orgel og et fuldt orkester, og dens munke var mæcener for violinbygger Gasparo da Salò.