San Francesco all'Immacolata, Kirkebygning i Catania, Italien

San Francesco all'Immacolata har en kalkstensfacade opført omkring 1854 med seksten halvsøjler og tre statuer: Antonius af Padova, den ubesmittede undfangelse og Frans af Assisi. Interiøret er en treskibet basilika i latinsk kors, opdelt af seks søjler, med gulv af hvid og blå marmor; stukarbejdet er af Giuseppe Gianforma og hans søn Gioacchino.

Dronning Eleonora af Anjou, gift med Frederik II af Aragonien, grundlagde her i 1329 Catanias første franciskanerkirke som et takoffer efter Etna-udbruddet; hun blev begravet her i 1343. Jordskælvet i Val di Noto i 1693 ødelagde bygningen, som blev genopbygget i 1600-tallet. En mindeplade og en moderne grav i korsskæringen mindes dronningen.

Den 2. august 1655 opfordrede vicekongen Roderigo Mendoza y Roxas Siciliens biskopper, blandt dem Marco Antonio Gussio i Catania, til at aflægge et højtideligt løfte til den ubesmittede undfangelse. Kirken opbevarer en processionsstatue af den ubesmittede undfangelse fra 1745, som tilskrives Michele Orlando, og et kapel for sjælene i skærsilden, hvor broderskabet De ubesmittede undfangelses slaver havde begravelsesret i krypten.

Kirken vender mod vest ud mod Piazza San Francesco og har tre døre i sin kalkstensfacade. Foran lavastentrappen står en port og en balustrade med fire søjler, der bærer statuerne af San Giuseppe da Copertino, Sant'Agata, Santa Chiara og San Bonaventura. Det nordlige tårn fungerer som klokketårn.

Det nordlige tårn fungerer som klokketårn med tre bronzeklokker, der har annonceret gudstjenester for byen gennem århundreder. Ovenover sidder jernvejrhane, der angiver kompasretningerne.