Abbey of Santo Stefano in Rivomaris, kloster i Casalbordino, Italien

Santo Stefano-klosteret i Rivomaris er et middelalderligt kloster i ruiner nær Casalbordino på Italiens kyst. Strukturen bestod af en kirke med tre sektioner adskilt af søjler, med et mosaikgulv med geometriske mønstre, planter og dyr, sammen med bygninger til klosterliv.

Den oprindelige kirke stammer fra midten af 400- til 500-tallet og blev bygget ved en sidegren af Via Flaminia i Histoniums område. I slutningen af 900-tallet er et benediktinersamfund dokumenteret under grev Trasmondo II af Chieti, og klosteret lå først under Farfa. I 1060 blev det plyndret af normanneren Ugo Malmozzetto, og i 1257 blev det lagt ind under cistercienserklosteret Santa Maria d'Arabona. Tyrkiske togter i 1500-tallet ødelagde det for altid.

Navnet Santo Stefano refererer til Sankt Stefan, den første kristne martyr. Gennem århundreder var klosteret et spirituelt centrum, hvor munke bad, arbejdede og begravede deres døde, hvilket viser, hvor tæt det var vævet ind i det lokale samfunds dagligliv.

Stedet er let at nå fra Casalbordino og ligger i et roligt område med marker og smalle gader, hvilket gør udforskning ligetil. Besøgende skal vide, at klosteret hovedsageligt består af ruiner og ligger på et højt punkt med udsigt over kysten.

Kirkens mosaik viser en vinranke, der symboliserer liv, og en hjort, der symboliserer længsel efter åndelig fornyelse efter dåben. Disse detaljer blev afsløret gennem arkæologiske udgravninger og giver indsigt i den teologiske betydning, munkene tillagde deres omgivelser.