Sulcis, Geografisk region i det sydvestlige Sardinien, Italien

Sulcis er en geografisk region i det sydvestlige Sardinien, der omfatter 23 kommuner langs kystområder, bakker og to øer: San Pietro og Sant'Antioco. Området forbinder forskellige landskaber og bebyggelser gennem et netværk af veje, der fører til større sardinske transportknudepunkter.

Regionen har sit navn fra den antikke fønikiske by Sulci, grundlagt nær nutidens Sant'Antioco og voksede til en betydningsfuld bosættelse i løbet af det andet årtusinde f.Kr. Denne tidlige etablering formede områdets kulturelle og økonomiske udvikling i årtusinderne derefter.

Der tales tre sprog i Sulcis: italiensk, den sardinske dialekt Campidanesu og Tabarchino, en ligurisk variant bragt af bosættere fra Tunesien. Denne sproglige mangfoldighed former, hvordan folk kommunikerer og interagerer i deres daglige liv.

Regionen byder på talrige arkæologiske steder, strande og minemuseer spredt over hele området og forbundet af vejnet. En bil er den mest praktiske måde at udforske på, da afstandene mellem seværdighederne varierer, og offentlig transport ikke betjener alle områder lige godt.

Området indeholder omfattende kulforekomster, der drev industriudviklingen indtil 1970'erne, hvor Carbonia blev bygget specifikt til mineoperationer. Denne minefortid har efterladt synlige spor i landskabet og bebyggelserne, som former områdets karakter i dag.