Julian March, Region i det nordøstlige Italien

Julianske March er en region i det nordøstlige Italien, der strækker sig fra Adriaterhavskysten til bakkerne ved den slovenske grænse. Området omfatter havnebyen Trieste, Karst-plateauet med sine underjordiske huler og frugtbare dale langs floderne Isonzo og Timavo.

Efter Første Verdenskrig blev området tildelt Italien i 1920 gennem Rapallo-traktaten, hvilket førte til befolkningsforskydninger og politiske spændinger. Efter Anden Verdenskrig mistede Italien den østlige del til Jugoslavien, mens Trieste først blev endeligt italiensk i 1954.

Mange stednavne optræder på både italiensk og slovensk på gadeskilte og offentlige bygninger, hvilket viser den tosprogede tradition i denne grænseregion. Lokale markeder sælger italiensk pasta, slovensk jota-suppe og kroatiske bagværk side om side, hvilket former dagliglivet for beboerne.

Regionale tog og busser forbinder de større byer langs kysten og i landet, med Trieste som det vigtigste knudepunkt. Karst-området udforskes bedst i bil, da mange huler og små landsbyer ligger væk fra hovedvejene.

Gorizia deler navn og gadeplan med Nova Gorica på den slovenske side, med en usynlig grænselinje gennem tidligere gader og pladser. Besøgende kan gå frem og tilbage mellem begge lande uden at passere kontroller eller barrierer, da begge byer ligger inden for Schengen-området.