Midtitalien, Statistisk region i Italien

Denne territoriale enhed strækker sig fra Adriaterhavskysten i øst til den Tyrrhenske kyst i vest og dækker Toscana, Umbria, Lazio og Marche. Appenninerne krydser territoriet fra nord til syd og danner bølgende bakker, brede dale og stejle bjergkæder, der former mange byer og flodområder.

Disse regioner udgjorde separate politiske enheder indtil 1861, hvor Kirkestaten kontrollerede Lazio og Umbria, mens Storhertugdømmet Toscana administrerede sit eget territorium. Efter Italiens forening blev de nuværende administrative grænser fastlagt, delvist baseret på ældre territoriale strukturer.

Beboerne opretholder landbrugsteknikker, der er gået i arv gennem generationer, og som former landskabet, fra Toscanas vingårdsterrasser til Umbrias olivenlunde. I gamle bycentre fortsætter mange traditionelle håndværk i små værksteder og lokale markeder, som besøgende kan observere.

Rejsende kan nå større byer gennem et tæt jernbanenetværk, der kombinerer regionale tog og hurtige forbindelser. Busser og sekundære linjer betjener mindre byer, ofte beliggende på bakker eller i dale, og tilbyder roligere ophold.

Mange besøgende overser, at territoriet byder på en bred vifte af mikroklimaer, der skifter fra havkyster til bjergtoppe inden for korte afstande. Denne klimatiske variation tillader strandbesøg og vandreture gennem kølige bjergskove i samme måned.