Lucrinus Lacus, sø i Campania, Italien

Lucrinus Lacus er et lavvandet kystvandområde nær Napoli, adskilt fra Pozzuolibugten af en smal landstrimmel. Bassinet er meget lavvandet og omgivet af blide bredder med rester af gamle bosættelser.

Søen var et befolket og økonomisk aktivt centrum i oldtiden, men ændrede sig dramatisk i 1538, da en vulkan brød ud fra havbunden. Denne geologiske omvæltning omformede landskabet fundamentalt og ødelagde datidens bosættelser.

Navnet refererer til en romersk embedsmand, og bredderne var foretrukket af lærde og rige romere, der søgte tilflugt. Besøgende kan stadig se ruiner af villaer langs bredderne, et bevis på regionens gamle velstand.

Området kan nås med bil eller tog fra Napoli og ligger nær flere arkæologiske steder, der er værd at besøge på en endagstur. Den bedste tid at besøge er i de varmere måneder, hvor stierne er nemme at gå på, og udsigten til ruinerne er klarere.

I oldtiden udviklede en tidlig form for østersopdræt sig her og blev praktiseret gennem generationer, hvilket gjorde regionen berømt. Denne praksis var så succesfuld, at samtidige forfattere fandt den bemærkelsesværdig og dokumenterede den.