Dasht-e Arzhan, Bjerglandsby i provinsen Fars, Iran.

Denne landlige bosættelse ligger på de sydlige skråninger af Zagros-bjergene i omkring 2026 meters højde over havet. Her finder man vidtstrakte sletter, dyrkede marker og naturlig vegetation som egetræer, hvidtjørn og mandeltræer, der skaber forskellige landskaber gennem årets forskellige årstider.

Området fungerede engang som jagtmarker for akæmenidiske konger, hvilket ses af afbildninger af løver, hjorte og persiske gazeller hugget i Persepolis-relieffer, hvilket understreger denne regions historiske betydning for det gamle Iran og viser dens tidligere vilde dyreliv, før ændringer i levesteder fandt sted.

Indbyggerne taler primært kohmarensisk dialekt, som er almindelig omkring Shiraz, og tilhører de etniske grupper kohmarensi, qashqai og lor, der bevarer deres forfædres traditioner gennem lokale festivaler, traditionel musik og regionale dragter, som er blevet overleveret gennem generationer som en del af deres rige kulturarv.

Adgang til landsbyen er mulig fra Shiraz eller Teheran via lokale veje, med infrastruktur under udvikling, herunder uddannelses- og sociale tjenester, mens landbrug og husdyrbrug fortsat er de primære økonomiske aktiviteter for de 2.340 indbyggere, der bor i 693 husstande ifølge folketællingen i 2016.

Landsbyen skiller sig ud ved sin nærhed til Arzhan-søen, som bliver dækket af vilde narcisser i de kolde måneder og skaber et usædvanligt naturfænomen i dette bjerglandskab, hvor nomadestammer stadig slår deres telte op under traditionelle sæsonmæssige vandringer.