Urmiasøen, Saltsø i det nordvestlige Iran
Urmiasøen strækker sig mellem provinserne Øst-Aserbajdsjan og Vest-Aserbajdsjan og modtager vand fra flere floder i et lukket afvandingsområde. Vandoverfladen ændrer sig med årstiderne, og bredderne viser hvide skorper af salt, der skiller sig ud i sollyset.
Arkæologiske udgravninger omkring vandområdet tyder på, at folk bosatte sig her og dyrkede landbrug for så tidligt som otte tusind år siden. Senere kontrollerede forskellige persiske dynastier regionen og brugte den som handelsrute mellem Mesopotamien og Det Kaspiske Hav.
Navnet stammer fra det persiske ord for vand, og kystboerne bruger det omkringliggende land til frugtplantager og vingårde, der vandes af bifloder. Små fiskersamfund lever af salg af salt og tørrede alger, som bruges som traditionelle lægemidler.
Det bedste tidspunkt at besøge er i foråret, når smeltevand hæver vandstanden, og vegetationen langs bredden bliver grøn. Om sommeren falder vandstanden mærkbart, og saltaflejringer breder sig længere ind i landet.
Når vandstanden er lav, dannes øer, der tjener som rastepladser for trækfugle, før de fortsætter sydpå eller nordpå. Nogle af disse øer viser røde farver fra bakterier, der kan overleve i ekstremt salt vand.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 60,000 bidragydere verden over.
