Sittanavasal, menneskelig bosættelse i Pudukkottai, Indien

Sittanavasal er en landsby i Pudukkottai-distriktet kendt for et jainistisk hule tempel hugget ind i klippen i løbet af det andet århundrede. Stedet ligger på en bakke omkring 70 meter høj og indeholder gamle meditationskamre med stenbænke og bevarede vægmalerier, der viser lotusblomster og andre dekorative elementer.

Stedet blev et center for jainisme fra det første århundrede, med hule templer bygget i det andet århundrede og kunstværker tilføjet i det syvende og niende århundrede. Senere faldt jainismen, da hinduistiske traditioner fik kongelig støtte efter det tiende århundrede.

Navnet Sittanavasal betyder 'de store helgeners hjem' på tamil, hvilket afspejler stedets åndelige betydning. Jainistiske munke brugte hulerne til meditation, og besøgende kan stadig se stenbænkene og inskriptionerne, der markerer, hvor disse munke boede og udøvede deres tro.

Stedet ligger omkring 17 kilometer fra byen Pudukkottai og er let tilgængeligt med bil eller bus; den nærmeste togstation er i Pudukkottai, og den nærmeste lufthavn er i Tiruchirappalli omkring 45 kilometer væk. Besøgende bør have komfortable sko på til at udforske til fods og afsætte tid til at klatre op ad bakken og gå gennem hulerne.

Hulemalerierne blev lavet ved hjælp af mineralske farver, der blander kalk og okker, hvilket gør dem til nogle af de ældste bevarede jainistiske kunstværker i Sydindien. Arkæologer opdagede også begravelsesurner på stedet, hvilket viser, at munke blev begravet her, og understreger dets betydning som åndeligt center.