Phuktal Monastery, Kloster i Kargil-distriktet, Indien

Phuktal er et kloster i Gelug-skolen, bygget omkring en naturlig hule i væggen af en sidedal til Lungnak-floden i sydøstlige Zanskar, Ladakh. Hvidkalkede bygninger med rødbrune bånd ved tagkanter og vinduer står i trinvise niveauer på den okkerfarvede klippevæg, nogle inde i en stor mørk niche. Ved foden står en hvid stupa med en høj stribet spir.

Hulen menes at være blevet besøgt af vismænd, oversættere og munke for omkring 2.550 år siden, og på dens vægge findes billeder af de 16 arhater. Gelug-klosteret blev grundlagt i begyndelsen af 1400-tallet af Jangsem Sherap Zangpo, en discipel af Je Tsongkhapa. Den tibetanske oversætter Zanskar Lotsawa Phagpa Sherab boede og arbejdede her i 1100-tallet. Alexander Csoma de Kőrös opholdt sig her i 1826–1827, mens han udarbejdede den første engelsk-tibetanske ordbog, og en stentavle minder om hans ophold.

Navnet Phuktal kommer fra zangskari phuk (hule) og tal (lediggang), altså «lediggangens hule», eller phukthar, «befrielsens hule». Munke deltager i landsbyernes fødsler, dødsfald og bryllupper og udfører bønneceremonier, mens landsbyboerne rådspørger amchien på stedet, en traditionel tibetansk læge, som tilbereder Sowa-Rigpa-medicin i klosteret. Festivalerne begynder i slutningen af februar med Smonlam Chenmo, den store bøn for verdensfred, efterfulgt af Chudsum Chodpa til ære for tretten guddomme.

Phuktal ligger 52 km sydøst for Padum ved vejen Nimmu–Padum–Darcha, som nåede klosteret i 2023; før det var adgang kun til fods, en dags vandring fra Chah eller Khangsaar. Forsyninger kom med heste, æsler og muldyr om sommeren og over den frosne Zanskar-flod om vinteren. Solenergi blev installeret i 2016.

Den hellige kilde siges at være sprunget frem, da Jangsem Sherap Zangpo ankom; ifølge legenden voksede også et træ over hulen, og hulen selv blev større. Kilden er beskyttet, og hovedtemplet, bederummene, biblioteket med sjældne tekster og boligerne ligger omkring den oprindelige hule.