Lucknow, Delstatshovedstad i Uttar Pradesh, Indien

Floden Gomti løber gennem midten af byen og deler den i flere forskellige områder, med brede gader i de nyere kvarterer og smalle gyder, hvor de gamle monumenter står langs flodbredderne. Beboerne samles nær vandet ved solopgang, mens broer forbinder begge sider og forbinder boligkvarterer med markeder og gårde i den gamle bydel.

Nawaber regerede her fra det 18. århundrede og lod opføre talrige bygninger, der kombinerede persiske og indiske arkitekturstile over hele byen. Efter 1856 overtog briterne kontrollen med regionen og omdannede dele af byplanlægningen med nye administrative strukturer og transportruter.

Håndværkere udøver stadig Chikan-broderi i hånden i de gamle kvarterer, mens gadesælgere tilbereder tunde-kebab på kulgrill i travle hjørner og taler med faste kunder hele dagen. I bazarene i de gamle kvarterer sidder parfumemagere blandt rækker af glasflasker fyldt med attar-essenser og blander duftolier ved hjælp af opskrifter, der er gået i arv gennem generationer af familier.

Besøgende kan forvente mere behagelige temperaturer fra oktober til marts, når sommerheden aftager, og det bliver lettere at gå gennem de forskellige kvarterer og udforske til fods. De ældre kvarterer opleves bedst ved at gå, mens offentlig transport og cykelrickshaws er tilgængelige for længere afstande mellem monumenter og markeder.

Under Rumi Darwaza-porten løber en underjordisk vandkanal, der engang hjalp med at regulere temperaturen i de tilstødende rum og sale i de varmeste måneder. Systemet fungerede uden mekaniske pumper og stolede på naturligt vandtryk og luftcirkulation styret af åbninger placeret omhyggeligt i væggene.