Pauline monastery of Szentlélek, Klosterruin i Bükk-bjergene, Ungarn

Paulinerklosteret Szentlélek er en middelalderlig klosterruin i Bükk-bjergene nær Miskolc, Ungarn. De stenmure, der stadig står, viser gotiske detaljer, og anlæggets grundplan med kirke og boliger kan stadig læses på stedet.

Klosteret blev grundlagt før 1313 af palatinen István af Ákos-slægten, viet til Helligånden og Kristi Legeme. Eremitter nævnes i området allerede i 1240 i grænsebeskrivelsen af Dédes og Tardona. I 1300- og 1400-tallet fulgte kongelige gaver, og kong János bekræftede endnu et gavebrev i 1530. Omkring 1540 overgik godserne til verdslige hænder, og det fattige kloster blev forladt; paulinerne, der vendte tilbage til Diósgyőr i 1739, genopbyggede det ikke.

Klosteret var viet til Helligånden og Kristi legeme, og områdets nuværende navn Bükkszentlélek kommer derfra. Paulinermunkene slog sig ned i den afsides skov på 710 m, nær kilder som Mária-forrás og Ámor-forrás. Eremitter nævnes allerede i grænsebeskrivelsen for Dédes og Tardona fra 1240.

Ruinerne kan kun nås til fods gennem skovklædt bjergterræn, så solide sko er en god idé. Stien kan være glat efter regn, og det er værd at afsætte god tid til turen tilbage også.

Klosteret blev grundlagt før 1313 af palatinen István af Ákos-slægten til ære for Helligånden og Kristi Legeme. Kong János bekræftede endnu et donationsbrev i 1530, men omkring 1540 overgik godserne til lægfolk, og det fattige kloster blev forladt. Paulinerne, der vendte tilbage til Diósgyőr i 1739, genopbyggede det aldrig.