Liinakhamari, Tidligere finsk landsby i Pechenga-distriktet, Rusland

Liinakhamari er en lille landsby ved Barentshavets kyst, beliggende i Pechenga bymæssige bebyggelse tæt på den finske grænse. Den har en lille havn med klippefulde kyster, en håndfuld enkle bygninger og et par ældre strukturer, der antyder dens fortid som handelshavn.

Efter Tartu-traktaten i 1920 blev Liinakhamari finsk territorium og fungerede som landets eneste udløb til Ishavet. Under Anden Verdenskrig skiftede det hænder mere end én gang, før sovjetiske styrker tog varig kontrol i 1944.

Navnet Liinakhamari kommer fra finsk og betyder omtrent Liinan Havn, en henvisning til den beskyttede vig, den ligger ved. Gamle monumenter fra sovjettiden står stadig nær vandet og markerer stedet, hvor militære operationer sluttede, og en ny administration begyndte.

Landsbyen ligger inde i en begrænset russisk grænsezone, så en særlig tilladelse er påkrævet ud over et standardvisum, før man kan komme ind. Det arktiske klima betyder lange, meget kolde vintre og korte somre, så varmt og lagdelt tøj er et must næsten på ethvert tidspunkt af året.

Fordi Liinakhamari var Finlands eneste havn ved Ishavet, løb den eneste vej, der forbandt den med resten af landet, i hundreder af kilometer langs den arktiske kyst. Efter 1944 blev de finske beboere fuldstændigt fordrevet, og landsbyen blev omdannet til en militærzone lukket for udenforstående i årtier.