Saint George's Church, Armensk kirke i den gamle bydel i Tbilisi, Georgien

Sankt Georgs Kirke er en armensk kirke fra 1200-tallet i den gamle bydel i Tbilisi, ved det sydvestlige hjørne af Vakhtang Gorgasali-pladsen, neden for ruinerne af Narikala-fæstningen. Den er bygget af tegl med pudset ydervægge på en opdelt, åben korsplan med rektangulær omkreds. Dens tolvsidede kuppel hviler på fire pilastre, og i 1400-tallet blev der tilføjet et klokketårn med rotunde på østsiden.

De armenske historikere Hovsep Orbeli og Levon Melikset-Bek daterer kirkens grundlæggelse til 1251 på grundlag af en arabisk indskrift på en khachkar over den vestlige port til kirkegården. 1200-tallets krønikeskriver Hovhannes Erznkatsi tilskriver opførelsen fyrst Umek af Karin (Erzurum), mens det armenske stift i Georgien hævder, at kirken fandtes længe før, og at Umek genopbyggede den. Shah Abbas I gav kirken til den persiske garnison i 1616; kong Heraklius II gav den tilbage til det armenske samfund i 1748, og den blev brændt, da perserne plyndrede Tbilisi i 1795.

Kirken tjener det armenske samfund i Tbilisi som et aktivt sted for tilbedelse, og dens døre forbliver åbne for mennesker af forskellig tro. Indvendigt viser malede vægge og udskårne stendetaljer det visuelle sprog i armensk religiøs kunst, som adskiller sig mærkbart fra de nærliggende georgiske ortodokse kirker.

Kirken er let at finde til fods fra centrum af den gamle bydel, tæt på Vakhtang Gorgasali-pladsen. Da ruinerne af Narikala-fæstningen og flere andre kirker alle er i nærheden, er det værd at afsætte god tid til at gå mellem dem i et roligt tempo.

Kirken rummer graven for Sayat-Nova, en digter og musiker fra 1700-tallet, der skrev på armensk, georgisk og aserbajdsjansk. Det er sjældent at finde en enkelt kunstner fra den æra hædret inde i et sted for tilbedelse for at have arbejdet på tværs af tre forskellige sprog og samfund.