Krubera Cave, Hule i Arabika-massivet, Georgien

Krubera-hulen er en subvertikal karsthule i Arabika-massivet i Abkhasien, opbygget af en række skakter forbundet af gallerier. Hovedindgangen ligger omkring 2.250 m over havet i Ortobalagan-dalen; en anden indgang, Arabika, åbnet i 2014, ligger 3 m højere. De dybeste enkeltfald måler 115, 110 og 152 m, og under 200 m deler hulen sig i Nekuybyshevskaya- og Hovedgrenen. På fotografiet hænger et tyndt hvidt reb ned i en smal skakt af vådt brunt og gråt fjeld, fastgjort med metalankre, mens en huleforsker i gul dragt og rød hjelm klatrer op gennem vandsprøjt.

Georgiske huleforskere under L. I. Maruasjvili fra Vakhusjti Bagrationi-Instituttet for Geografi opdagede hulen i 1960 og udforskede den til 95 m, og opkaldte den efter karstforskeren Alexander Kruber. Krasnojarsk-forskere udforskede den til 210 m i 1968 som "Den sibiriske hule", og Kiev-forskere nåede 340 m i 1982–1987 under navnet Voronja. Efter krigen 1992–1993 blev arbejdet genoptaget i 1999; i oktober 2004 passerede Ukraines speleologiske forening 2.000 m, og i 2014 åbnede en klatring fra Moskvas statsuniversitet indgangen Arabika, 3 m højere.

Hulen har haft tre navne: georgiske huleforskere opkaldte den i 1960 efter geografen Alexander Kruber, forskere fra Krasnojarsk kaldte den Sibirskaja i 1968, og forskere fra Kyiv kaldte den Voronja, kravernes hule, efter kraverne, der yngler i indgangsskakten. Først en udveksling mellem klubberne viste, at det var den samme hule.

Hovedindgangen ligger i omkring 2.250 m højde i Ortobalagan-dalen, og en anden indgang, der blev åbnet i august 2014, ligger 3 m højere. Hulen er en række subvertikale skakter forbundet af gange, med de dybeste enkeltnedstigninger på 115, 110 og 152 m. Under 200 m deler den sig i Nekuibysjevskaja-grenen og Hovedgrenen, og mere end otte sifoner ligger mellem 1.400 og 2.144 m.

Fem arter af øjenløse leddyr er første gang beskrevet fra hulen, blandt dem springhalen Plutomurus ortobalaganensis og amphipoden Kruberia abchasica. De dybeste dele under 1600 m løber gennem sort kalksten. Indgangsskaftet fik af huleforskerne navnet Voronya, kravernes hule, efter kraverne, der yngler der.