Church of Notre-Dame-du-Cros in Caunes-Minervois, Kirkebygning i Caunes-Minervois, Frankrig

Kirken Notre-Dame-du-Cros i Caunes-Minervois har et treskibet skib med to sidekapeller på hver side og en flad korafslutning, bygget af rektangulære okkergule kalkstensblokke. Det sydlige våbenhus rummer en klassisk portal og en gotisk niche med en polykrom Madonna med barn fra 1300-tallet; en anden portal findes på vestvæggen. Inde forbinder østvæggen lys sten og rødlige marmorsøjler omkring et forgyldt alteropsats.

Kirken nævnes første gang i 1119, da pave Gelasius II bekræftede, at landsbyen og kirken i Cros var ejendom tilhørende klosteret i Caunes, hvilket daterer opførelsen til begyndelsen af 1100-tallet. I 1660 udskar Jean Baux indgangsdøren; mellem 1681 og 1687 blev hovedalteret og to sidealtre lavet, efterfulgt af de to kapellers altre (1691–1693), prædikestolen (1706) og hovedalteret af Étienne Cauquil (1748–1775). Solgt som national ejendom under revolutionen, blev den købt tilbage i 1797 af 300 indbyggere i Caunes. I 1997 overførte deres arvinger deres andele til stiftet, og i 2001 bosatte passionistpræster sig i det restaurerede præstehus.

Kirken har sit navn fra Jomfru Maria og sin beliggenhed i Cros-landsbyen. Besøgende og lokale samles her under årlige fejringer og pilgrimsfærder, bruger rummet til eftertanke og fællesskabsmøder, der fortsætter lokale traditioner, der rækker århundreder tilbage.

Kirken ligger i landsbyen Notre-Dame-du-Cros, 1,5 km nordøst for Caunes-Minervois, ved et marmorbrud, der stadig er i drift. Indgangsportalen er mod syd, og en anden portal åbner sig i vestmuren. Pilegrimsfærden samt Souc-kløften og bækken har været fredet siden 1943.

Stedet var engang kendt for en nærliggende kilde, som pilgrimme troede havde helbredende kræfter, især mod feber og smerte. Disse historier om pilgrimsrejser og åndelig helbredelse har formet stedets betydning for besøgende gennem århundreder og er stadig en del af lokal tradition i dag.