Orgue de tribune de l'église Notre-Dame-de-la-Croix de Ménilmontant, pibeorgel i en kirke i 20. arrondissement i Paris, Frankrig

Orgelet i Notre-Dame-de-la-Croix de Ménilmontant står i en stor stenbue bagerst i skibet, indrammet af to høje mørke trætårne med kegleformede toppe; mellem dem hænger et rundt glasmaleri i hvidt, lyserødt og violet, og nedenunder bærer en hvid stenbalustrade med små buer et ur med sorte romertal. Aristide Cavaillé-Coll byggede instrumentet i 1874 med to manualer på 56 toner, et pedal på 30 toner og 26 stemmer.

Orgelet blev bygget i 1874 af Aristide Cavaillé-Coll kort efter kirkens færdiggørelse, og tilstedeværelsen af klokkerne tvang en ændring af den oprindelige plan, hvilket reducerede antallet af manualer fra tre til to. I løbet af det 20. århundrede gennemgik det flere indgreb, især af Charles Mutin i 1912, og en delvis restaurering blev udført mellem 1989 og 1990 af Daniel Birouste.

Orgelet er tydeligt synligt fra kirkens hovedrum, da det står på et hævet pulpitur bagerst i skibet. Under orgelkoncerter eller gudstjenester med orgelakkompagnement kan lyden høres fra ethvert sted i bygningen.

Selvom instrumentet kun har 26 stemmer, fylder dets lyd hele kirkens rum, dels fordi det hule gulv på pulpituret fungerer som et naturligt resonansrum. Denne strukturelle detalje blev allerede taget i betragtning, da det blev bygget.