Dent de Gargantua, Neolitisk menhir i Saint-Suliac, Frankrig.

Dent de Gargantua er en neolitisk kvartssten, der står oprejst i Bretagne, med fire tydelige sider og varierende bredder på forskellige sider. Monumentet ligger nær mundingen af floden Rance.

Stenen blev rejst i neolitisk tid og er stadig en af de ældste strukturer i regionen. Den franske regering beskyttede den formelt som et klassificeret historisk monument i 1889.

Stedet har sit navn fra en legende om en kæmpe, der mistede en tand, en fortælling, der stadig former, hvordan lokale taler om stenen. Denne historie er stadig vævet ind i stedets identitet og vejleder, hvordan besøgende forstår, hvad de ser.

Stedet ligger på privat ejendom, så besøgende skal arrangere tilladelse, før de får adgang. Det er bedst at tjekke lokale forhold på forhånd og se stenen fra nærliggende offentlige områder, hvis direkte adgang ikke er mulig.

To andre megalitiske strukturer stod engang i området som en del af den samme gamle gruppe, selvom de er forsvundet med tiden. Disse tabte sten afslører, at regionen engang havde et meget rigere landskab af stående monumenter.