Oppidum de l'Impernal, oppidum i Luzech, Frankrig
Oppidum de l'Impernal ligger på toppen af Pech de l'Impernal, en kalkstensklippe over Lot ved Luzech. Den aflange højslette er 700 m lang og 75 til 200 m bred og hæver sig 150 m over floden. På den græsklædte top danner lave tørstensmure af grå og beige sten en kantet indhegning, højere og bredere i forgrunden og fragmentarisk på siderne, blandt træer og højt græs.
Oppidum blev først beboet i slutningen af jernalderen for over 2000 år siden og senere udvidet i den gallo-romerske periode. Indbyggerne byggede gradvist flere forsvarsmure og fortsatte med at bebo stedet indtil det tredje århundrede e.Kr.
Armand Viré identificerede i 1922 en bygning med to kvadratiske murringe som et gallo-romersk fanum, et landligt tempel i gallisk tradition, med cellaen i den indre kvadratiske indhegning og en galleri mellem de to murrester; den ydre indhegning bar sandsynligvis træsøjler. Det var i brug mindst til 3. århundrede e.Kr., derefter blev omkring tredive grave i kister af kalkstensplader anlagt der. De fleste fund vises på museet Armand-Viré i Luzech.
Stedet ligger på Pech de l'Impernal over Luzech og nås til fods fra landsbyen; underlaget er ujævnt græs, og murene er lave og ubeskyttede. Fundene fra udgravningerne, heriblandt en model af oppidumet, vises på Musée Armand-Viré i en hvælvet sal i Maison des Consuls i Luzech.
Armand Viré identificerede i 1922 en bygning med to kvadratiske murringe som et gallo-romersk fanum, et landligt tempel i gallisk tradition fra 1. århundrede f.Kr. Cella lå inden for den indre kvadratiske indhegning, omgivet af en galleri mellem de to murrester; den ydre indhegning bar sandsynligvis træsøjler. Fanumet var i brug mindst til 3. århundrede e.Kr., og senere blev omkring tredive grave i kister af kalkstensplader anlagt der.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 95.299 bidragydere verden over.