Becca di Suessa, Bjergtop i De Grajiske Alper på grænsen mellem Italien og Frankrig

Becca di Suessa er en bjergtop i De Grajiske Alper, der ligger 3.423 meter over havets overflade på grænsen mellem Italien og Frankrig. Toppen adskiller den italienske dal Valgrisenche fra den franske region Sainte-Foy-Tarentaise og markerer en naturlig grænse i dette alpine landskab.

Den første dokumenterede bestigning fandt sted den 2. september 1889, hvor W.A.B. Coolidge og Christian Almer nåede toppen via sydryggen. Denne klatring markerede begyndelsen på bjergets moderne bjergbestigningshistorie.

Bjerget har forskellige navne på hver side af grænsen, hvilket afspejler den fælles bjergkultur i denne alpine region. Denne navngivning afspejler, hvor tæt italienske og franske samfund har levet sammen i disse høje dale.

Klatrere har brug for isøkser, reb og stegjern for at navigere sikkert gennem de gletsjerklædte afsnit med skråninger op til 35 grader. Tidligere erfaring med alpint terræn og god fysisk form er afgørende for at forsøge denne krævende opstigning.

Den østlige side har tre separate gletsjere - Plattes des Chamois, di Vuert og di Suessa - som hver skaber forskellige klatreforhold gennem sæsonerne. Denne variation af isformationer gør hver bestigning til en anderledes oplevelse afhængigt af årstiden.