Convent of the Ursulines of Montpellier, Beskyttet historisk kloster i Montpellier, Frankrig

Ursulinerklosteret i Montpellier er et anlæg fra 1600-tallet på rue Sainte-Ursule, opført fra 1647 af arkitekten Jean Bonnassier. Facaden af lysebeige sten buer langs gaden, med to runde tårne med stenbånd, der flankerer midterpartiet, og smalle vinduer med gitre i murværket. En bred trappe med lave trin fører op til basen, hvor en dør sidder under skiltet »Cour des Ursulines«.

Nonner fra Sankt Katarinas orden grundlagde et kloster her i 1300-tallet. I 1641 hentede biskop Pierre Fenouillet seks ursuliner-nonner fra Pézenas; de genopbyggede klosteret 1647–1657 med arkitekten Jean Bonnassier for at undervise fattige piger. Klosteret lukkede i 1791, var kvindefængsel 1825–1934 og derefter militærfængsel; under Anden Verdenskrig brugte Gestapo det som afhørings- og interneringscenter for modstandsfolk. Hæren flyttede ud i 1986, og byen købte bygningen.

Ursulinerne kom fra Pézenas i 1641 på biskop Pierre Fenouillets anmodning for at undervise fattige piger; i 1700-tallet var deres skole en af byens vigtigste. Navnet lever videre i den tilstødende rue Sainte-Ursule. Siden 2025 huser stedet Agora, Cité internationale de la danse, der samler det nationale koreograficenter og festivalen Montpellier Danse.

Bygningen ligger i det centrale Montpellier med god adgang til offentlig transport. Den huser nu en kulturel institution dedikeret til dans og forestillinger, hvor du kan opleve, hvordan de historiske rum bruges til samtidskunst.

Under besættelsen brugte Gestapo klosteret som afhørings- og interneringscenter for modstandsfolk, efter at det 1934–1945 havde været militærfængsel. Den runde hal, der blev tilføjet i fængselstiden, gjorde det muligt at overvåge alle celler fra ét punkt.