Cavaillon Cathedral, Tidligere katedral i Cavaillon, Frankrig

Cavaillon Katedral, Notre-Dame-et-Saint-Véran, er en tidligere romersk-katolsk katedral i Cavaillon i Vaucluse, bygget i romansk stil mellem 1000- og 1200-tallet. Dens enkeltskibede langhus med fem fag har et spidsbuet tøndehvælv og støttes af brede, fremspringende stræbepiller, mellem hvilke der ligger ni sidekapeller. Det ottekantede klokketårn rejser sig over en kuppel på tromper, der dækker korets fag, og en entablatur med arkitrav, frise og korniche løber langs langhuset.

Kirken blev bygget mellem 1000- og 1200-tallet som sæde for biskoppen af Cavaillon, en rolle den havde indtil 1801, hvor bispedømmet blev slået sammen med Avignon. Siden da har den fungeret som sognekirke for byen.

Den dobbelte indvielse til Jomfru Maria og Sankt Veran går tilbage til 1228, hvor en del af Sankt Verans legeme, hyrdernes skytshelgen, blev flyttet til kirken. Den anden del blev flyttet den 3. juli 1321 af biskop Pons de Lagnes, og Petrarca underskrev protokollen fra ceremonien.

Bygningen er en aktiv sognekirke, så besøg uden for gudstjenestetider gør det lettere at se sig omkring indvendigt uden afbrydelser. Korsgangen er tilgængelig fra skibet og kan udforskes uden en lang gåtur.

Det ottekantede klokketårn rejser sig over en kuppel på tromper over korets fag; dets rundbuede åbninger med lydskærme er flankeret af søjler i hjørnerne, og en lille vindeltrappe fører op. I 1496-1497 lod byen opføre en særskilt kampanile til et ur, som Jacques Thirion kaldte "udmagret og ussel" ved siden af kannikernes gamle tårn.