Mané-er-Hroëk tumulus, Neolittisk gravhøj i Locmariaquer, Frankrig

Mané-er-Hroëk er en stor neolittisk gravhøj i Locmariaquer, Bretagne, formet som en aflang oval, der måler omkring 100 meter i længden og 60 meter i bredden og rejser sig cirka 10 meter højt. Indeni ligger et rektangulært stenskab på cirka 4 meter i længden, bygget med massive flade sten, der danner gulv og loft.

Denne høj blev bygget for mere end 6500 år siden i neolittisk tid, hvor tidlige bosættere begyndte at opføre permanente monumentale grave. I 1863 udgravede arkæologerne René Galles og Jules Lefebvre stedet og afdækkede talrige artefakter, der indikerer handelsforbindelser over lange afstande.

Denne høj tjente som samlingssted for at mindes de døde og ære forfædrene. Den indsats, der krævedes for at bygge en så stor struktur, afspejler, hvor central begravelsesritualer og kollektiv erindring var for de mennesker, der skabte den.

Stedet er frit tilgængeligt og åbent for udforskning på alle tider, med stenskabet tilgængeligt for besøgende til at se den indre struktur. Bær solidt fodtøj, da underlaget er ujævnt, og stedet byder på udsigt over Golfe du Morbihan.

Inde i kammeret opdagede arkæologerne sjældne genstande, herunder en jadeskive og et halskæde af 41 variscitperler, der kom fra Alperne og Den Iberiske Halvø. Disse fund afslører, at folk begravet her var forbundet med fjerne regioner gennem handelsnetværk, der fungerede for tusinder af år siden.