Tumulus du Mané-Lud, Neolitisk gravhøj i Locmariaquer, Frankrig
Mané-Lud-højen er en 80 meter lang jordhøj ved Locmariaquer, som dækker en sydvendt gangdysse. Gangens cirka 10 meter fører til et kammer på omkring 4 × 3 meter, hvis gulv er en genbrugt orthognejsplade; loftpladerne når 8,30 meters længde. Mange ortostater har ristninger af både, økser, krumstave og en figur, der tolkes som kaskelot.
Højen blev bygget i yngre stenalder som gravsted for flere personer. Udgravninger i 1800-tallet afslørede rester og genstande, der bekræftede strukturens høje alder.
Indgraveringerne på ortognejspladerne er blevet tolket forskelligt siden 1863: som åg, økser, både, fugle, krumstave og på hovedpladen en blæsende kaskelot ifølge Serge Cassen. Granitstenene blev efterladt uden dekoration, så de dekorerede plader skiller sig ud. Det bretonske navn Mané-Lud stammer sandsynligvis fra Mané (høj) og Uhelan (meget høj).
Gangen åbner mod syd, men en moderne bygning blokerer delvist indgangen, så passagen forbliver smal. Kammerets gulv er én enkelt spidsbueformet stenplade; gangens gulv er ujævn stampet jord med spredte sten. Højden under loftpladerne når cirka 1,70 m i kammeret. Højen ligger ved den nordlige kant af Locmariaquer, omkring 130 m nord for Er Grah-højen og vest for vejen RD781.
Strukturen kombinerer to forskellige begravelsessystemer under en stor jordhøj: et forseglet kammer uden gang og en ganggrav. Denne kombination af to begravelsestyper på ét sted er usædvanlig og afslører, hvordan begravelsespraksis kan have udviklet sig.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 95.211 bidragydere verden over.