Brückenanlage zwischen Altem und Neuem Hafen, Broanlæg i Bremerhaven, Tyskland

Broanlægget mellem den gamle og den nye havn fører over en forbindelseskanal, der blev gravet 1925–1927, 12,5 meter bred og 8 meter dyb og spøgefuldt kaldet Panamakanalen. Over den går to rulleklapbroer: en smal jernbanebro på 4,75 meter og 17,55 meter lang samt en bredere vejbro på 8,5 meter og 15,80 meter lang. Et fireetages tegltårn til maskinerne rummer kontrolrummet over motorerne.

Fordi slusen fra Geeste til den gamle havn blev fyldt op i 1933, blev der mellem 1925 og 1927 gravet en forbindelseskanal på 12,5 meter i bredden og 8 meter i dybden mellem den gamle og den nye havn, spøgefuldt kaldet Panamakanalen. Samtidig blev to klapbroer bygget i forlængelsen af H.-H.-Meier-Straße (tidligere Keilstraße), og anlægget blev officielt taget i brug i begyndelsen af 1928. Siden 1992 er det fredet.

Lokalbefolkningen kaldte spøgefuldt den 12,5 meter brede og 8 meter dybe forbindelseskanal, der blev gravet 1925–1927, for „Panamakanalen”. Anlægget har bevaret teknikken fra 1920'erne, og Bremens monumenttilsyn kalder det et fremragende vidnesbyrd om havn-, trafik- og brobygningsteknik. I murstensmaskinhusets øverste etage ligger stadig kontrolrummet med udsigt over anlægget.

Broerne har en frihøjde på 5,51 meter (18 fod) og kan betjenes manuelt under strømafbrydelser gennem et specielt drevsystem. Adgang er altid tilgængelig, og besøgende kan se de tekniske installationer udefra.

Tre små maskinhuse i hver ende rummer elektriske motorer og et genialt backupsystem, der kan betjenes manuelt uden strøm. Dette nødsystem demonstrerer pålideligheden af en ingeniørløsning, der er over 100 år gammel.