Ehemaliges Schlösschen Franziskaruhe, später Werkskasino der Maxhütte, Kulturarvsmindesmærke i Sulzbach-Rosenberg, Tyskland.

Schloss Franziskaruhe er et trefløjet anlæg neden for Rosenbergs slotbjerg: en toetages pudset midtbygning med to mægtige hjørnepavilloner, barokke vinduesrammer, et stort valmtag og en altan bagpå. Enetages fløje flankerer den; sydfløjen har et lille tårn, nordfløjen står frit. En havepavillon fra 1920 med mansardtag åbner sig gennem søjler på to sider.

Pavillonen blev opført på ordre af Maria Franziska Dorothea Christina, pfalzgrevinde og mor til den senere konge Maximilian I Josef; den stod færdig i 1785 og blev første gang kaldt Franziskaruhe den 27. juli 1786. Den blev udvidet i 1788, sandsynligvis med sten fra Rosenbergs slotruin. Efter hendes død i 1794 gik den til Ambergs borgmester Michael Girisch og i 1805 til den franske emigrant Karl von Malcomes. Maxhütte købte den i 1922; den 7. april 1934 blev sammenlægningen af Sulzbach og Rosenberg besluttet i dens sal. Den blev gennemgribende renoveret i 1964 og igen i 2011.

Bygningen skiftede fra en adelig bolig til et socialt mødested for industriarbejdere, hvilket afslører, hvordan industrielle samfund omdannede aristokratiske ejendomme til deres egne behov.

Bygningen ligger neden for Rosenbergs Schlossberg, oven for Rosenberg, og nås til fods fra byen. Siden 2018 har en børnehave til huse i en del af bygningen, og Bayerns kontor for mindesmærkeværn søger en køber via sin ejendomsbørs, så adgang til interiøret er ikke garanteret. Havepavillonen fra 1920 med mansardtag kan ses fra området.

I haven står en pavillon opført i 1920, en bygning med mansardtag, der er åben på to sider gennem søjler. Den er adskilt fra sommerhuset fra 1785 og viser, hvordan grunden senere blev indrettet som ramme om ejendommen.