Ehemalige Zisterzienserabteikirche Mariä Himmelfahrt, Pfarrkirche St. Georg, Tidligere cistercienserabbedikirke i Burghausen, Tyskland

Sankt Georg i Raitenhaslach, nu en del af Burghausen, er en tøndehvælvet vægpillekirke uden gallerier: syv fag af lignende dybde, hvor det vestlige rummer orgelpulpituret og de to østlige kor og alterrum. Vældige, næsten kvadratiske vægpiller med dobbelte pilastre bærer tunge kornischer; flade tværhvælv dækker siderummene, som indeholder altre. Koret er usædvanligt nok lige så bredt som skibet, og proportionerne er satte.

Den første klosterkirke blev indviet i 1186: en romansk søjlebasilika på 60 meter i længden og 17,60 meter i bredden. Til cistercienserordenens 600-årsjubilæum i 1698 blev den ombygget til en enskibet murpillekirke med seks fag og tøndehvælv. I 1743, til klosterets 600-årsjubilæum, blev alterne fornyet, hvælvene dekoreret med fresker og stuk, og et nyt orgel bygget; Franz Alois Mayr beklædte vestfacaden i 1751/1752. Efter sekulariseringen 1. april 1803 blev klosterkirken sognekirke i 1806.

Kirken var i århundreder gravsted for bayersk adel, og Ausanius- og Concordia-alteret rummer relikvierne af et martyrpar, der blev overført hertil i 1698. Højalteret af Johannes Zick skildrer Marias himmelfart, mens loftfresken over tre fag fortæller om sankt Bernhards liv, herunder hans omvendelse af Peter Abelard.

Kirken ligger i det tidligere klosterområde Raitenhaslach, nu en del af Burghausen. Interiøret er en sal kirke uden gallerier, så de ti sidealtre og orgelpulpituret ligger i gulvniveau og er nemme at se. Se op: hovedloftsfresken af Johannes Zick strækker sig over tre fag.

Orgelet bevarer omkring 72 % af sine originale piber af Christoph Egedacher (1697) og Johann Konrad Brandenstein (1743). Under Første Verdenskrig blev dets facadepiber fritaget for rekvisition på grund af deres aldersværdi, i modsætning til de fleste kirkeorgler.