Proserpina sarcophagus, Romersk marmorsarkofag i Aachen, Tyskland.

Proserpinas sarkofag er en romersk kiste af Carrara-marmor, lavet i Rom i første fjerdedel af 200-tallet e.Kr. Forsiden viser i højt relief bortførelsen af Persefone: Hades fører hende bort på en firspand styret af Hermes, med Kerberos ved sine fødder, mens Demeter følger efter i en vogn trukket af slanger. Smalsiderne viser blomsterplukning og en dreng med hyrder. Låget mangler; en transportskade fra 1843 løber gennem forsiden.

Sarkofagen blev hugget i et værksted i Rom af carraramarmor i første fjerdedel af 200-tallet e.Kr. og hører til en stor gruppe romerske sarkofager med bortførelsen af Persefone. Længe dateret til slutningen af 100-tallet, siden 1982 mest placeret i 200-tallet. Det er omstridt, om Karl den Store blev begravet i den i 814; Dieter Hägermann mente, at den først modtog hans knogler efter Frederik Barbarossas åbning af graven i 1165. Senest i 1215 lå knoglerne i Karlsschrein.

Frontrelieffet viser Hades, der bortfører Persefone på en firspandsvogn ledet af Hermes, med hjælp fra Athene og Eros; Demeter følger efter i en vogn trukket af slanger. Valget af denne hedenske myte til en kristen kejser kan afspejle en fortolkning af Persefones tilbagevenden til jorden som et løfte om opstandelse.

Sarkofagen udstilles i Aachen-katedralens skatkammer, ikke i selve kirkerummet, så der kræves billet til skatkammeret. Låget mangler, og en transportskade fra 1843 løber tværs over frontrelieffet, udlignet ved restaureringen i 1998. Opstillingen gør det muligt at se forsiden og begge smalsider på nært hold.

En transportrevne fra 1843 løber gennem frontrelieffet, opstået ved forsøget på at hejse sarkofagen op til Mikaelsgalleriet i Nikolauskapellet; i 1998 blev den restaureret, og alle brudsteder blev lukket jævnt. Låget er ikke bevaret.