Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig, Besat område i Tyskland

Det besatte område bestod af fire zoner administreret af amerikanske, britiske, franske og sovjetiske styrker efter Anden Verdenskrig. Berlin selv var på samme måde opdelt i fire sektorer, hvor hver besættelsesmagt kontrollerede sit eget område i byen og etablerede separate administrative strukturer der.

I maj 1945 overtog de allierede magter fuld kontrol over tysk territorium efter Nazitysklands overgivelse. Berlin-erklæringen formaliserede denne opdeling og etablerede systemet med fælles besættelsesadministration af de fire sejrherrer.

De fire zoner udviklede sig hurtigt i forskellige retninger, hvor det offentlige liv i den sovjetiske sektor blev reorganiseret efter østlige linjer. I dagligdagen oplevede folk forskellene gennem separate forsyningssystemer, modsatrettede arbejdsrutiner og kontakt med soldater fra fire forskellige nationer, som hver bragte deres egne regler og skikke.

De amerikanske og britiske zoner blev slået sammen til Bizone i 1947 for at styre økonomiske ressourcer i fællesskab. Denne union gjorde koordineringen af forsyninger lettere og skabte mere ensartede levevilkår for folk i begge områder.

Hver besættelsesmagt trykte sin egen valuta i sin zone indtil 1948, hvilket resulterede i tre separate valutasystemer over tysk territorium. Disse parallelle valutasystemer gjorde handel mellem zonerne ekstremt vanskelig og gjorde simple transaktioner på tværs af zonegrænser til komplekse udvekslinger.