Schnarcherklippen, Klippeformation i Harz-distriktet, Tyskland

Schnarcherklippen er to fritstående granitspidser i Harz-distriktet, adskilt af et smalt gab og når en højde på 671 meter. Det nordøstlige tårn når 25 meter i højden, mens den sydvestlige side står omkring 20 meter væk, begge udskåret af bleg granit blotlagt af århundreders forvitring.

Johann Wolfgang von Goethe klatrede op på klipperne under sin tredje Harz-rejse i september 1784 og studerede deres struktur. Han vævede senere sine observationer ind i scener fra Faust I og Faust II, hvor Harz' klippelandskab optræder som litterær baggrund.

Besøgende, der lytter omhyggeligt under sydøstlige vinde, kan høre en snorkende lyd, der kommer fra gabet mellem de to tårne, hvilket gav klipperne deres navn. Denne naturlige akustiske effekt opstår, når luftstrømme passerer gennem det smalle rum og ekkoer mod granitvæggene.

En jernstige fastgjort til den nordøstlige spids giver mindre erfarne besøgende mulighed for at nå toppen, mens den sydvestlige side tilbyder klatreruter fra begynder til avanceret niveau. Adgangsveje fører fra kanten af Schierke gennem skovstier, og solidt fodtøj hjælper på det stenede underlag.

Granitten indeholder magnetitaflejringer, der forstyrrer kompasaf læsninger, hvilket får nålen til at afvige fra magnetisk nord, når vandrere står nær bunden. Denne magnetiske anomali har ført til navigationsfejl gennem årene, især for dem, der udelukkende bruger et kompas i skoven.