Jesuitenkirche, Barokkirke i Heidelberg, Tyskland

Jesuitenkirche er en barokkirke nær Universitetspladsen i Heidelbergs gamle bydel, opført 1712–1759 og orienteret mod syd i stedet for det sædvanlige øst. Det lyse rødbrune firkantede tårn, tilføjet 1868–1872, har bueåbninger, urskiver og en lille kuppel med kors. Facaden i rødbrun sten har en trekantet gavl med statuer i hjørnerne og over indgangen; det brede grå tag har mange små tagvinduer over buevinduer og en række små runde vinduer. Indvendigt løber et langt brunt flisegulv mellem mørke træbænke, hvide vægge og hvælvinger hviler på søjler med forgyldte kapitæler, to glaskroner hænger fra loftet, og en forhøjet træprædikestol står ved højre væg.

Grundstenen blev lagt den 19. april 1712, på kurfyrst Johann Wilhelms fødselsdag, og i juni kom godkendelsen fra Rom. Johann Adam Breunig opførte koret og skibet efter forbillede fra St. Martin i Bamberg, men i 1717 standsede arbejdet, fordi efterfølgeren Carl Philipp foretrak Mannheim. Hofarkitekten Franz Wilhelm Rabaliatti fuldførte kirken 1749–1759; det nybarokke tårn blev tilføjet 1868–1872.

Kirken er hovedkirke for den romersk-katolske Helligånds-menighed i Heidelbergs gamle by; siden 1. november 1809 har den tjent som sognekirke, overdraget af storhertug Karl Friedrich. Dens officielle navn er Pfarrkirche Heiliger Geist und St. Ignatius. Til kirken hører museet for sakral kunst og liturgi med skatkammer, hvor helgenfigurer, kalke, monstrancer og messeklæder fra tidligere århundreder udstilles.

Kirken er ikke som sædvanligt orienteret mod øst, men mod syd, så indgangsfacaden og tårnet ligger mod syd. Den ligger i den gamle bydel nær Universitetspladsen og Heiliggeistkirche. Til kirken er Museum für sakrale Kunst und Liturgie med skatkammer tilknyttet.

Kirken er ikke orienteret mod øst som sædvanligt, men vendt mod syd, hvilket kilderne kalder usædvanligt. Dens nybarokke tårn blev først tilføjet i 1868–1872, mere end et århundrede efter at det barokke skib blev færdiggjort i 1759. Knyttet til kirken er et museum for sakral kunst og liturgi med skatkammer, hvor helgenfigurer, kalke, monstranser og messeklæder fra tidligere århundreder udstilles.