Alte Weser, Fyrtårn ved mundingen af floden Weser, Niedersachsen, Tyskland

Alte Weser er et fyrtårn ude på havet i Den Tyske Bugt, ud for Wesers munding. Den slanke røde tårnstamme rejser sig fra en mørk cylindrisk base ved vandlinjen og bliver bredere opad, hvor et hvidt bånd og derover et rødt bånd med små rektangulære åbninger omkranser tårnet. Ovenover bærer en hvid platform med rækværk en grøn lanterne med hvidt tag og en tynd mast. Tårnet er cirka 40 m højt og består af stålklædt jernbeton.

Fyrtårnet blev bygget i begyndelsen af 1960'erne og erstattede et tidligere navigationstårn, der havde guidet skibe siden slutningen af 1800-tallet. Dets færdiggørelse markerede afslutningen på næsten et århundredes tjeneste for den ældre struktur.

Fyrtårnets navn henviser til Alte Weser-sejlrenden, som det afmærker: dets ledelys tjener denne rende, mens orienterings- og tværlys angiver Neue Weser-renden. I tåge sender det morsebogstaverne "AL" hvert minut. Fyrtårnet var motiv på et 20-pfennigmærke fra Deutsche Bundespost i 1970'erne og 1980'erne, og i juli 2024 udgav finansministeriet et 70-centmærke med dets motiv.

Tårnet står offshore i Den Tyske Bugt med fundamentet cirka 11 m under middelvandstanden og kan ikke besøges. Det ses med det blotte øje fra Wangerooge og Wangerlands kyst, og i godt vejr fra udsigtsklitten på Spiekeroog. Om natten ses dets hvide lys mod Wesers udmunding, endda fra Norderney ved horisonten.

Det koniske, nedadtil indsnævrede tårnskaft blev tegnet af Bremerhaven-ingeniøren Andreas Carstens for at mindske modstanden mod bølger og drivis. Stålskaftet og de øverste etager blev fremstillet i en tørdok hos Howaldtswerke i Kiel, slæbt gennem Kielerkanalen på en løfteplatform og spulet ned i sandet. Et første skaft blev opgivet efter et dødeligt vandindbrud i 1962; dets stub ligger stadig i havbunden.