Stor-Berlin, Lovgivningsmæssig forordning i Berlin, Tyskland

Groß-Berlin-loven af 1920 er en preussisk forordning, der fusionerede talrige uafhængige kommuner til en enkelt administrativ enhed. Foranstaltningen udvidede byområdet til omkring 878 kvadratkilometer og skabte en af de største byer i Europa.

Den preussiske parlament vedtog forordningen den 27. april 1920 efter års debat om den voksende hovedstads fremtid. Implementeringen fulgte den 1. oktober samme år og afsluttede opdelingen af regionen i snesevis af administrative enheder.

Konsolideringen bragte områder med deres egne traditioner sammen under ét administrativt tag, fra landlige udkanter til industriområder. I dag minder gadeskilte og stednavne om disse distrikters tidligere uafhængighed, som stadig bevarer deres særpræg.

Virkningerne af forordningen ses i dag i strukturen af bydelene, som besøgende finder på metrostationernes skilte og orienteringstavler. Mens man udforsker byen, støder man gentagne gange på grænserne og overgangene mellem de tidligere sammenføjede områder.

Forordningen fastslog, at den nye by skulle have 20 administrative bydele, et antal, der stort set bestod indtil genforeningen i 1990. Nogle af de indlemmede lokaliteter havde indtil da færre end 300 indbyggere og blev over nat en del af en by med millioner.