Tibet, Højlandsregion i den vestlige del af Østasien, Kina

Tibet er en højlandsregion i den vestlige del af Østasien, centreret om den autonome region Tibet i Kina og strækker sig ind i naboprovinserne. Plateauet når en gennemsnitlig højde på 4380 meter og dækker omkring 2,5 millioner kvadratkilometer med bjergkæder, søer og brede græsmarker.

Det tibetanske imperium nåede sin største udstrækning i det 9. århundrede og kontrollerede store dele af Centralasien, før det splittedes i konkurrerende kongeriger. Senere århundreder bragte skiftende påvirkninger fra mongolske og kinesiske dynastier, mens buddhistiske klostre rejste sig som centre for både politisk og åndelig magt.

Tibetansk buddhisme former dagliglivet gennem bedemøller langs stier, røgelsesbrændere uden for templer og farverige bedeflag, der flagrer over pas og dale. Pilgrimme går med uret rundt om hellige steder og kaster sig ned under lange andagtsrejser, mens munke debatterer filosofi i gårdhaver og understreger deres argumenter med rytmisk klappen.

Den tynde luft i høj højde kræver langsom bevægelse og tid til at tilpasse sig, især under anstrengelse eller i de første dage efter ankomsten. Veje krydser høje pas og forbinder byer i brede dale, mens vejret og sigtbarheden ændrer sig hurtigt.

Plateauet rummer talrige saltsøer, hvis bredder om sommeren danner tynde skorper, der knækker under fødderne og glimter hvidt i solen. Under disse søer ligger betydelige lithiumforekomster, blandt de største i verden, hvilket giver mineralvandet en svagt bitter smag.