Lushan Quaternary Glaciation National Geopark, geopark i Jiangxi, Kina

Lushan rejser sig brat over sletten ved den midterste Yangtze-flod, lige nord for Poyang-søen; det højeste punkt, Hanyang Feng, når 1.474 m. Dybe dale, klippevægge, bække, vandfald og skove ligger i et UNESCO-område på 30.200 hektar, omgivet af en bufferzone på 50.000 hektar. Gennem mere end to årtusinder blev der bygget buddhistiske templer, taoistiske anlæg, konfucianske akademier, pavilloner, broer og villaer her.

I 1920'erne og 1930'erne tolkede geologen Li Siguang (J. S. Lee) dale og aflejringer på Lushan som spor af gentagne pleistocæne nedisninger og opstillede en gletsjersekvens, der påvirkede kinesisk kvartærgeologi i det 20. århundrede. Senere geomorfologiske og sedimentologiske studier henførte mange af aflejringerne til alluviale kegler, mudderstrømme og forvitring, så nedisningen er omstridt. Lushan kom med i Global Geoparks Network i 2004.

Navnet Lushan optræder i Tang-digte: digteren Tao Yuanming (365–427), knyttet til egnen, regnes som grundlægger af kinesisk landskabs- og landbopoezi. Bai Juyis digt om bjerges blomster læses stadig, og massivets tåge, bække og vandfald blev faste motiver i kinesisk maleri. Ved udsigtspunkter findes indskrifter hugget i klippen.

Stedet har flere adgangspunkter, og forholdene er mest behagelige i måneder med milde temperaturer, mens højere områder kan være ret kolde om vinteren. Støtte vandresko og tøj i lag er vigtigt, da vejr og temperatur skifter hurtigt, når du stiger op.

Geologen Li Siguang (J. S. Lee) fortolkede i 1920'erne og 1930'erne Lushans dale og sedimentaflejringer som spor efter gentagne pleistocæne nedisninger og opstillede en glacial sekvens, der prægede Kinas kvartærgeologi i det 20. århundrede. Senere geomorfologiske og sedimentologiske studier har henført mange af aflejringerne til alluviale kegler, debrisstrømme og forvitring i stedet for is, så den glaciale tolkning stadig er omdiskuteret.