St. Lorenz, Kirkebygning i Paspels, Schweiz

St. Lorenz er en kirke i Paspels i Domleschg kommune i Graubünden, der viser traditionelt schweizisk arkitektonisk design. Bygningen har detaljeret håndværk i hele sin indre og ydre struktur.

Før nogen bygning stod, var højen en gravplads; et første kapel fandtes sandsynligvis i 600-tallet, og blindarkaderne på tårnets sydside peger på opførelse i 1000-tallet. St. Lorenz nævnes første gang skriftligt i 1237, da en sognepræst blev ansat, og var formentlig hovedkirke for hele dalens højre side. En pavelig bulle fra 1464 viser, at patronatsretten gik fra baronerne af Vaz til præmonstratenserklosteret Churwalden; efter 1513 omtales bygningen kun som kapel. I 1786 overdrog klosteret den til Paspels katolske sogn.

Kapellet er viet til Sankt Laurentius, på rætoromansk Sogn Luregn. Det bruges kun få gange om året og er derfor ikke en almindelig sognekirke. En pavelig bulle fra 1464 kalder det »S. Laurentius probe Baschuals« og viser, at patronatsretten overgik til præmonstratenserklosteret i Churwalden.

St. Lorenz ligger i 840 m højde på en bakketop nord for Paspels, ved kanten af en top, der falder lodret mod vest og nord. Kapellet nås til fods fra landsbyen; tårnets stueetage danner et forrum foran indgangen til skibet. En anden dør i østmuren er nu tilmuret.

Alterpladen af marmor, 108 cm lang og 7 cm tyk, blev dateret af Erwin Poeschel til 800-tallet; fire firkantede fordybninger på undersiden viser, at den engang hvilede på støtter som et bordalter. I alterets underbygning rummede et relikvarium af hvid marmor en forgyldt sølvæske og knogler svøbt i fin silke af orientalsk oprindelse, dateret til 500- eller 600-tallet.