Gründjitobel Viaduct, jernbanebro i Langwies, Schweiz

Gründjitobel Viadukt er en jernbanebro i armeret beton i Langwies, der spænder over en dyb, eroderet kløft med en enkelt stor bue på omkring 86 meter. Konstruktionen måler cirka 145 meter i længden og står omkring 46 meter over dalbunden, hvilket gør det muligt for tog at passere uden mange støtter under.

Den privatejede jernbane Chur–Arosa krævede mellem 1912 og 1914 atten tunneler og fyrre broer i det vanskelige Schanfigg-terræn. Ved Gründjitobel erstattede ingeniørerne en konstruktion med flere piller med én bue af armeret beton, så bækken ikke kunne underminere pillerne. Richard Corays stillads fra Trin blev rejst 10. juli–26. august 1913, hovedbuen blev støbt 15. september 1913, og bygværket blev færdiggjort 1. juli 1914.

Kløften under viadukten er en grusmoræne skåret af erosion, og dens sandede formationer kaldes lokalt "Steimannli". Den bane, den bærer, forbinder Chur med ferie- og rekreative sted Arosa, så rejsende krydser Gründjitobel i et metersporet tog. Broen ejes og drives i dag af Rhätische Bahn.

Viadukten ligger mellem Peist og Langwies, ved stedet Matten-Gründji, på den metersporede linje Chur–Arosa; tog passerer på få sekunder, så hold øje med buen ved ankomsten. Kløften nedenunder er skåret ned i en grusmoræne og viser sandede erosionsformer kaldet «Steimannli». Stier i området gør det muligt at se op mod den 85 meter brede bue fra dalsiden.

Stilladset til hovedbuen kom fra Richard Coray i Trin og var allerede brugt ved byggeriet af Halenbroen nær Bern. Det blev rejst mellem 10. juli og 26. august 1913, buen blev støbt inden 15. september, og hele viadukten stod færdig 1. juli 1914.