St. Clair Tunnel, Jernbanetunnel mellem Sarnia og Port Huron, Canada og USA

St. Clair-tunnelen er en jernbanepassage under St. Clair-floden, der forbinder Sarnia, Ontario, med Port Huron, Michigan, og løber cirka 1,8 kilometer under flodbunden. Den moderne struktur, der blev færdig i 1994, erstattede den oprindelige tunnel fra 1800-tallet og rummer godstog, der transporterer dobbeltstablede containere og fleretages køretøjstransportører.

Den oprindelige tunnel blev færdiggjort i 1891 og blev Nordamerikas første vellykkede undersøiske jernbanetunnel, bygget ved hjælp af tidens avancerede skjoldtunnelteknologi. Projektet demonstrerede, at sådanne ambitiøse underjordiske ingeniørarbejder var opnåelige, og satte gang i yderligere udvikling af lignende internationale jernbaneforbindelser.

Tunnelen afsluttede afhængigheden af jernbanefærger, der engang krydsede floden, og skabte en direkte landrute, der blev central for nordamerikansk handel. Folk på begge sider af grænsen er nu afhængige af denne overgang for den smidige bevægelse af varer mellem de to lande.

Tunnelen er ikke åben for fodgængere, da den stadig er en aktiv jernbanelinje, der dagligt transporterer godstog. Besøgende kan gå langs begge flodbredder for at se indgangsstrukturerne og lære om overgangen på museer i nærheden eller gennem historiske markører placeret i området.

Under byggeriet af den oprindelige tunnel i 1880'erne fik arbejderne ekstra betaling for at arbejde i trykluftmiljøer og brugte luftsluser for at undgå trykfaldssyge. Dette farlige arbejde fremhævede de risici, tidlige tunnelbyggere stod over for, mens de gravede under floden.