Ursulines of Quebec, Kloster i Old Quebec, Canada

Ursulinerklosteret i Quebec er et kompleks af stenbygninger opført mellem 1600- og 1800-tallet. Dets grå kvaderstensfacade har en central gavl kronet af et åbent klokketårn med kors og statue, et rosenvindue i en indfældet bue og en mørk dobbeltdør under et mindre buet vindue. Kapellet, færdiggjort i begyndelsen af 1900-tallet, bevarer et interiør fra den franske regeringstid, det eneste intakte eksempel.

Ursulinerne gik i land i Québec den 1. august 1639 under ledelse af Marie de l'Incarnation og enken Marie-Madeleine de Chauvigny de la Peltrie, med patentbreve fra Ludvig XIII dateret samme år. Efter tre år i den nedre by flyttede de til jord afstået af Compagnie de la Nouvelle-France; det første kloster brændte i 1650 og blev genopbygget. Beskadiget af Wolfes bombardement i 1759, og i dets kapel blev Montcalm begravet om natten.

Kapellets interiør stammer fra den franske periode og er det eneste religiøse ensemble fra den tid, der er bevaret i sin helhed. Nordamerikas første fejring af Jesu hellige hjertes fest blev holdt i klosteret 18. juni 1700, og broderskabets register begynder i 1716.

Klosteret ligger i Øvre by i Gamle Quebec, på rue des Ursulines, få skridt fra Notre-Dame-basilikaen og place d'Armes. Nonnerne forlod bygningen i september 2018, så besøg foregår via kulturcentrets museum og ikke gennem klostergangen. Den tunge trædør har kun håndtag på indersiden, synligt fra gaden.

Klosterets tunge trædør havde et håndtag kun på indersiden, beregnet til at holde udenforstående ude. Marie de l'Incarnation skrev også en hellig historie på algonkin og en katekismus på irokesisk. Den første fejring af Jesu hjertes fest i den nye verden fandt sted i klosteret den 18. juni 1700.