Pontisk-kaspiske slette, Græsområde i Østeuropa og Rusland

Den pontisk-kaspiske steppe er et græsområde i Østeuropa og Rusland, der strækker sig fra Sortehavet til Det Kaspiske Hav. De flade sletter skifter udseende med årstiderne, efterhånden som forskellige græsser vokser og tørrer ud efter et par måneder.

Denne slette var hjemsted for tidlige indoeuropæiske talere fra det 4. årtusinde f.Kr. og frem, som senere migrerede vest og sydpå. Forskellige nomadiske ryttere passerede gennem regionen i de følgende årtusinder og formede dens forbindelser til nabocivilisationer.

Kunstigt anlagte høje kaldet kurgans står spredt over den brede slette og tjener som gravsteder for tidlige nomadiske ryttere. Lokale betragter ofte disse jordhøje som naturlige vartegn, der strukturerer horisonten og giver orientering i de flade omgivelser.

Steppen ser bedst ud i foråret og tidligt på sommeren, når græsser blomstrer, og sletten viser forskellige grønne nuancer. Besøgende bør forberede sig på sol og vind, da der er lidt skygge eller naturlig dækning.

Forskere mener, at mennesker først tæmmede heste her, hvilket senere grundlæggende ændrede rejser og krigsførelse. Den brede slette gav plads nok til flokke og gjorde domesticering mulig længe før andre civilisationer nød godt af det.