Schmerling Caves, Hulesystem i Flémalle, Belgien

Schmerling-hulerne åbner sig i en kalkstensklippe på Awirs-bækkens højre bred. Den øvre hule, der vender mod nord, måler 5 m i bredden, 6 m i højden og 17 m i dybden og har en lille gang til højre. Den nedre hule, Trô Cwaheur, 4 m bred og 5 m høj, styrtede sammen i 1993 og 2006. En tredje hule blev ødelagt af stenbruddets drift.

Lægen og palæontologen Philippe-Charles Schmerling gjorde sin banebrydende opdagelse af neandertalerfossiler i 1829 på dette sted. Hans fund i disse huler blev nøglebevis for forståelsen af tidlig menneskelig eksistens i Europa.

Schmerling navngav hulerne efter Engis, fordi han nåede dem fra Plateau des Fagnes i den kommune, selv om de ligger i Awirs. I 1951 opsatte en lokal gruppe en plakette ved den nedre hule og rettede navnet til Schmerlinghulen. Barnekraniet Engis 2, nu en klassificeret genstand i Det Franske Fællesskab, blev først identificeret som neandertaler i 1936.

Adgangen til hulerne er begrænset på grund af strukturel skade og sikkerhedshensyn, så besøgende bør på forhånd undersøge, hvilke sektioner der er åbne. Stedet ligger tæt på et aktivt stenbrud, hvilket har påvirket bevarelsen af dele af denne formation.

Barnekraniet Engis 2, som blev fundet her, lå glemt i en kasse på universitetet i Liège i omkring et århundrede. Først i 1936 undersøgte Charles Fraipont det igen efter forslag fra den polske videnskabsmand G. Loth og daterede det til 50.000–35.000 år siden. Schmerling troede, han havde fundet resterne af tre individer.