Begijnhofkerk, Barokkirke i Mechelen, Belgien

Begijnhofkerk er en barokkirke i Mechelen med en treetagers facade af lys beige sten, kronet af en gavl med volutter og et kors. Nederste etage har en blå rundbuet dobbeltdør mellem pilastre og en niche med en stående figur; midterste etage et rundbuet vindue med kolonner; øverste etage et relief af Gud Faderen (1646–1647), tilskrevet Lucas Faydherbe. Indeni adskiller rundbuede arkader på piller skibet fra sideskibene.

Beginene bosatte sig nær den nuværende Begijnenstraat i 1200-tallet, flyttede uden for bymurene efter 1259 og vendte tilbage til Nonnenstraat-området efter de religiøse uroligheder i 1500-tallet. Pieter Huyssens tegnede fundamenterne i 1629, og Jacob Francart overtog; råbygningen stod færdig i 1637. Lucas Faydherbe fortsatte interiøret efter Francharts tilbagetrækning i 1645 og tilskrives relieffet Gud Faderen (1646–1647). Franske revolutionære solgte kirken, som blev givet tilbage til beginene i 1804.

Kirken tjente beginerne, kvinder uden formelle løfter; dens malerier viser de helgener, de ærede, som Alexius, Katarina, Damianus og Begga, valgt for deres asketiske liv. Beginerne bestilte deres værker hos førende sydnederlandske malere i 1600-tallet, blandt andre Jan Cossiers og Theodoor Boeyermans. Omkring halvtreds af disse malerier er bevaret og flyttes jævnligt.

Kirken kan besøges alle dage undtagen mandag fra klokken 13. Facaden blev delvist restaureret i begyndelsen af 2000-tallet, så de nederste etager med korintiske og doriske halvsøjler er den bedst bevarede del at se på nært hold.

Malerierne i kirken byttes regelmæssigt rundt, så værker af Jan Cossiers, Theodoor Boeyermans, Quentin Metsys og Gaspar de Crayer hænger på skiftende pladser. I højkoret findes værker af Jan Van Der Steen, og bag alteret hænger Lucas Franchoys den yngres Mariæ himmelfart fra 1672.